De forskellige bolig stilarter

Skandinavisk stil (Nordisk boligindretning)

Skandinavisk Stil er den nordiske boligstil hvor der er fokus på lys og lethed og den minimalistiske indretningsstil. Som navnet antyder, er der her fokus på designere fra Norden og en lys og enkel indretning, uden for mange detaljer på møblerne – dog stadig med fokus på smukke detaljer i selve indretningen, som for eksempel planter og udvalgte nips. Du ser ofte lækre naturmaterialer, så som træ, sten, skind osv. i de skandinaviske hjem, da det giver en følelse af varme og det evige populære begreb hygge – en følelse mange  gerne vil have i deres hjem.

Urban Living (Newyorker boligindretning)

Urban Living er en populær boligstil som også kaldes Newyorker-stilen.

Den udspringer fra 60´ernes USA, hvor det blev populært at bo i store åbne lokaler og her blev nedlagte fabriksbygninger og nedlagte boligkomplekser brugt i stor stil.

God plads og åbenhed, giverv en hel ny mulighed for at skabe en bolig med plads til stue, kontor, køkken og soveværelse uden rum-deling i et rum.

Stilen er ofte mere maskulin, moderne og rå. Det handler ikke så meget om finesse og detaljer i selve rummet, men mere om at kunne forme rummet med særlig udvalgte ting der passer helt perfekt ind i en atypisk bolig.

Stilen er ofte med rå murstensvægge, rustikt træ og industrielt interiør med masser af gamle jernrør og stål og oprindelige installationer.

Art Deco (Art Nouveau boligindretning/ hotelindretning)

Det handler om ædle metaller: Kobber, messing, guld, glas kombineret med tekstiler af blandt andet velour og med masser af farver.

Art deco stilen stammer helt tilbage fra 20’erne og begyndte for alvor efter 2. verdenskrig og det siges at Frankring er ophavsland for stilen.

Boligstilen tager sin form i kubismen, futurismen samt Bauhaus stilen. Det handler om kombinationen af mørke og lyse tekstiler og skabe noget moderne igen.

Art Deco-stilen er måske ikke den de fleste umiddelbart tyer til på vores breddegrader – men den vender mere og mere indpas i de danske hjem.

Den karakteriseres ved det glamourøse, det funktionelle, det elegante og det moderne.

Stilen er luksuriøs og prætentiøs. Der er ikke sparet på noget, og du kan virkelig se, at der er lagt meget tid og energi i indretningen med denne stil.

Her er man er ikke bange for farver på væggene eller på møblerne.

Retro (Old School boligindretning)

Retro er en skandinavisk stilart som ikke må forbindes med vintage.

Retro-stilen knytter sig til de danske møbelklassikere fra 50’erne til 70’erne. Oven i dette kommer hele interiør og detaljedelen som kan være skåle af plast, keramik og teak.

Stilen handler om at tage elementer fra 50’erne til 80’erne og indføre det i sit hjem. Et mix af farverige møbler og loppefund var fundamentet for retro boligstil.

Vintage (Fransk landstil)

Når man siger Vintage stil, tænker du højst sandsynligt på Frankrig og det er der en god grund til.

Man kan nemlig drage paralleller til to retninger og blande dem som man lyster, så det ikke bliver for råt eller for pussenuset.

Den ene franske stil er den lidt rå stilart med gamle industrielle møbler og lamper, langborde med metalben og massivt træbordplade. Interior med så lidt krummelurer som muligt, men ukompliceret og funktionelt.

Den anden franske stil er den mere “bløde” stil med hvidmalet landmøbler, træ-taburetter, store vitrineskabe, lyse sofaer og kurve i alle afskygninger. Der er der lagt meget mere fokus på detaljer og pynt.

Etno (Den etniske boligstil)

En stilart som skiller sig ud fra mængden er Etno. Stilarten har reference til Afrika og Sydamerika og her er der masser af farver og naturmaterialer, som træ, ruskind, bambus.

Farverige vægdekorationer og puder og tæpper er med etniske mønstre. Møbler og lamper i fletmønster og der brugse ofte brugskunst fra udlandsrejser så som vaser, vægdekoration og andet pynt, dog anderledes fra den nordiske stil.

Boheme/orientalsk

Boheme er ofte en lidt misforstået indretningsstil. Den har i lang tid været forbundet med noget alternativt, men det er den heldigvis ikke længere. Faktisk har den tilpasset sig meget igennem tiden og med dens blanding af farverige mønstre ala Marokko og enkle naturmaterialer som for eksempel  bambus og flet, store sandfarvede krukker og dekoration i naturfarver, så er det en stilart der passer ind i mange hjem.

Independent stilen (Din egen stil)

Hvis du tør kaste dig ud i din helt egen personlige stil med farver, mønstre og materialer er alt tilladt. Denne stil er jo selvfølgelig ikke defineret på nogen måde, da der er frit slag på alle hylder.

Men den kræver dog en konsekvent udvælgelse af møbler, og samtidig kræver det et kæmpe overblik og stilmæssig sikkerhed af hvad man laver.

Har man ikke det, bliver det ganske enkelt rodet og en gang makværk at se på.

Som udgangspunkt er det en god ide at udvælge enkelte møbler der skal fungere som base, og så derefter bygge ud fra dem. Farverne og mønstre behøver ikke være koordinerede, men skal kunne  supplere hinanden uden at “støje”. Man kan blande alt fra nyt og gammelt, up-cyclede arvestykker, rejseminder og andet godt.  Det handler bare om at holde fokus!!

Indret med hvad du synes er fedt, og tænk ikke på hvad andre synes om det.